Jeg forstår din holdning, og det ville da gøre sig gældende i perfekte verden. Nu forholder det sig sådan at hun startede med at stjæle fra mig, og jeg ved ikke med dig, men når jeg fanger folk i at stjæle fra mig går det ikke stille for sig. Det er ulovligt, og jeg kunne have meldt det til politiet, fortalt hendes familie eller andre om det, men det undlader jeg, af respekt for hende. Som jeg tidligere har skrevet, har jeg været flink nok til at hjælpe hende økonomisk uden at forvente noget som helst retur, så når hun samtidig stjæler fra mig og derefter vælger et skænderi frem for at lægge sig fladt ned, føler jeg mig godt nok forrådt x3. Jeg er også et menneske, og jeg har stadig ikke gjort noget ulovligt, så jeg mener ikke at man kan antaste mig for det der er sket, ud fra mine beskrivelser.
Heldigvis lever vi ikke i visse afrikanske lande hvor straffen for at stjæle er noget jeg ikke engang vil udtale mig om.


Jeg har skrevet flere gange at det ikke er pengene det handler om. Hun lever ikke i ekstrem fattigdom. Og har jeg ikke sagt at jeg netop IKKE har tænkt mig at sige det til hverken hendes familie, Politi eller andre? Det eneste der skuffer mig er at hun som voksen menneske ikke spurgte før hun tog, og hun har haft masser af tid til at sige det. Jeg har endda prøvet at ringe til hende om det for at snakke med hende, og ja, hun lader mig ikke tale, og erkender ikke sin fejl. Empati har jeg haft i meget lang tid, men der er en grænse, og nogle gange må man bare tage ansvar for sine handlinger.