
Da jeg startede på universitet i sin tid, var der en gut som i ramme alvor ikke forstod hvordan man kunne blive hjemløs i Danmark. Han syntes ikke der var nogle undskyldninger for at være udsat, og hvis man var, var man selv ude om det. Senere på vores uddannelse blev han ramt af en virkelig slem omgang stress og angst og inden han havde set sig om var han droppet ud, mistet sit job og lejlighed og flyttet hjem til forældrene, og for at gøre værst værre, dumpet af sin kæreste. Jeg snakker stadig med ham i dag. Han har rykket sig gevaldigt fra den konfirmandliberale type han var da vi først lærte hinanden at kende…

Pragtfuldt. Jeg modtager vildt mange af sådan opkald lige for tiden…